Flygtninge- og fodboldsnak i Bulawayo

Kontoret ligger på femte sal i en kæmpestor og forbavsende velholdte murstensbygning i Bulawayo, Zimbabwes næststørste by. Græsset er nysålet, flisegangene ny-fejede, der er blomster i et af vinduerne et par etager oppe – i en regeringsbygning!? Det er et sjældent syn i Afrika. Bygningen har det fantastiske navn ’Mhlahlendlela’ og indeholder alle regionens regeringskontorer. Men indenfor er der triste lange gange med lukkede døre, hvorpå der er sat et skilt op med en titel ’Director of … ’ - aldrig et navn.

Målet for besøget er AGRITEX, landbrugsministeriets største afdeling, hvor landbrugets konsulenttjeneste holder til. Og vi kommer uanmeldt, jeg og min zimbabweanske kollega, Dumi. Hun har ringet adskillige gange for at få en aftale, men uden at komme igennem til AGRITEX-direktør, Mr. Nyoni. Vi prøver så lykken ved bare at dukke op. Dumi synes det er et lidt grænseoverskridende brud på formaliteterne. Vi er heller ikke klædt på til et officielt besøg. Jeg har godt nok et slips og en skjorte med i kufferten, men det blev en T-shirt og sandaler i dag, for der er varmt i Bulawayo.

Vi bliver faktisk lukket ind. Nyoni og Dumi kender hinanden fra tidligere samarbejde. Han er en rund mand med livlige øjne og et vindende smil. Heller ikke han har fundet slipset frem i dag, observerer jeg tilfreds.

’Så du kommer fra Danmark? Hvad sprog taler I i Danmark?’ er hans første spørgsmål.

’Dansk’, svarer jeg.

’Ja, det er vel forskelligt fra hollandsk?’

Jeg nikker.

’Jeg har været i Holland for nogle år siden, men ikke i Danmark!’ Han er snakke-glad. Vi er slet ikke kommet i gang med at fremsætte vores ærinde.

’Vi havde et godt samarbejde med Danida engang,’ fortsætter han. ’Flere af vore ansatte blev sendt til videregående studier af Danida. Ja, mest til Indien, på grund af sproget. Det var i 90’erne - de gode, gamle dage, før der kom problemer i samarbejdet.’

Han henviser tydeligvis til Danmarks brud med Zimbabwes regering i 2000 og lukningen af den danske ambassade i Harare, da den venstre-ledede regering kom til magten i Danmark og skar udviklingsbistanden ned ved bl.a. at lukke tre danske ambassader i Afrika.

Men vi kommer ikke ind på, at den nye danske regering netop har lukket det danske ambassadekontor i Zimbabwe for anden gang, igen som led i nedskæring af udviklingsbudgettet. Han slår over til en snak om fodbold.

’Jeg kan godt lide det danske fodboldlandshold’. Igen er det minder fra 90’erne, vi udveksler. ’Men I klarede ikke kvalifikationen til Europamesterskaberne’. Han ser spørgende på mig. Jeg vil ikke rigtig gå ind i en udveksling af fodboldsynspunkter, selv om jeg godt kunne have nævnt, at Zimbabwe lige har deltaget i de afrikanske fodboldmesterskaber, som stadig foregår – man er nu nået ti semifinalen. Men, at Zimbabwe blev slået ud i den indledende runde uden at vinde en eneste af sine kampe.

Nyoni skifter emne: ’Og Danmark har problemer med flygtningene. Hvad sker der?’

Det er en pludselig drejning fra et let til et sværere emne.

’Ja, jeg følger med i international politik’, forklarer han. ’Danmark er meget oppe i medierne.’

Jeg forklarer, at Danmark fører en restriktiv politik, fordi flygtningestrømmen i Europa er meget stor.

’Ja, det må være svært’, medholder han. ’Men Sverige har jo taget rigtig mange og Tyskland også’.

At England ikke har taget ret mange flygtninge, er ikke en oplysning, som vil hjælpe på Danmarks image i Zimbabwe, som er forbitret anti-britisk, så jeg nøjes med at nikke, siger dog, at også Sverige og Tyskland er blevet mere restriktive.

Han nikker: ’Ja, det er forståeligt. Men der er flere måder at være restriktiv på!’

Jeg siger ikke noget. Mit ærinde er ikke flygtningedebat, men hans kommentar svider.

Vi får dog efterfølgende en god lang snak om vores egentlige formål, nemlig at samarbejde med AGRITEX i et lille forsøgsprojekt, som skal gøre småfarmerne bedre til at manøvrere på markedet og få bedre priser på deres afgrøder.

Efter en times snak, hvor flere besøgende, som banker på døren, bliver bedt om at vente, rejser vi os for at gå. Vi er blevet enige om at samarbejde on projektet.

’Hvem tror du, vinder det afrikanske mesterskab?’

’DR Congo’, svarer jeg, ’Hvem holder du på?

’Elfenbenskysten!’ han griner. Det samme gør Dumi - mest fordi hun godt kan lide Didier Drogba, som dog ikke er med på holdet denne gang.