fredag den 1. januar 2016

Nytår


    Tågen ligger lavt over Farum Sø. Den anden side kan ikke ses. En lille flok troldænder vugger i vandet og tegner lidt kontrast i alt det grå. To skarver stryger hen over søen, drejer ud mod vandet som et par droner og forsvinder i tågen. Jeg sidder på en frønnet bænk med et cafe latte take-away-papkrus i hånden og spiser en mandelcroissant – begge købt i Seven Eleven på Farum Station. Det er formiddag 1. januar 2016.

    Mit lille nytårsritual med at finde et stille sted og reflektere lidt har jeg haft siden jeg var barn. Nu ligger mit sidste arbejdsår foran mig. Jeg går på pension ved udgangen af 2016. Men det bliver et travlt år. Det meste af tiden kommer jeg til at tilbringe i Afrika med at gøre noget arbejde færdigt, og sige farvel til nogle af de steder og mennesker, som har fyldt mit liv. For jeg har besluttet, at mit otium bliver i Danmark. Det bliver godt til at få tid til at tænke en masse ting lidt dybere igennem, og at blive kreativ igen – skrive, male.

    Jeg rejser til Zimbabwe om godt en uge, ned til varmen, daglige løbeture og gode vibrationer, selv om det er et land i krise. Jeg skal også til Malawi og arbejde videre på et projekt med fattige bønder, som er en slags syntesen af alt det, som har engageret mig i mange år. Håber det lykkes. Vil også prøve at finde tid og mulighed for et sidste besøg i Tanzania, min første kærlighed i Afrika. Og så skal jeg tilbringe tid i Sudan, får besøg af Zabiba. Vi skal også en tur til Addis Abeba sammen, men ikke Eritrea i denne omgang. Afrikas Horn er min anden kærlighed – de gule farver, bjergene, støvet, pastoralisterne, stoltheden, lidelse og lidenskab.

    I 2016 begynder jeg at blogge. Det får jeg tid til, når jeg ikke er sammen med familien om aftenerne i Harare og Khartoum. Det er i forsøget på at finde en kommunikationsvej – et sprog, en stil, som kan invitere andre ind i mit univers, som jeg selv synes er spændende og unikt. Min bog ’Med løbesko til Afrika’ skal gøres færdig. Jeg pudser på teksten hele tiden. Snart skal den bare ud, selv om der hele tiden er nyt, som skal med. Det må på bloggen i stedet for.

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar