Verdens største juicebar

Verdens største juicebar ligger ikke i Californien eller København for den sags skyld, men sandsynligvis i Asmara – hovedstaden i Eritrea, et land øverst i Afrikas Horn ud til det Røde Hav.

’Capri Hotel’ står der over en undselig dør i en sidegade til byens hovedstrøg, som hver eftermiddag og aften fyldes med folk, der spadserer frem og tilbage eller sidder på en fortovs kaffebar med en macchiatto eller en capuccino. Eritrea er tidligere italiensk koloni, og det har sat sit præg på denne by, hvis arkitektur mere minder om en italiensk provinsby end en afrikansk hovedstad.

Jeg er på ferie i Eritrea, hvor jeg tidligere har boet og arbejdet i otte år. Dette besøg er mit første i syv år, og det er kun på en uge. Siddende i flyet fra Khartoum, som svæver ind over højsletten, hvor Asmara ligger, kan jeg næsten ikke vente. Jeg glæder mig til at gense Eritrea, møde familie og venner. Er også spændt på at tjekke op på det negative billede, som omverdenen de seneste par år har tegnet af Eritrea.

Byen ligner sig selv

Og nu er jeg så her og kan konstatere, at Asmara ligner sig selv. Der er ikke lig i gaderne. Asmara er ren, biltrafikken er moderat, der er stadig de pæne gule taxier og gamle FIAT 500er. Og så er der er fyldt med mennesker overalt – ikke i fangedragt og ikke i strækmarch.

Eritrea er blevet betegnet som ’et stort fængsel’ og ’Afrikas Nordkorea’, men gående op og ned ad gaderne, snakkende, med plasticposer eller bylter, børn i skoleuniformer på vej til eller fra skole. Det er faktisk de eneste uniformer på gaden udover trafikbetjente med fløjter, som de bruger, hvis en bil ikke holder tilbage ved et fodgængerfelt.

Snart er jeg en af fodgængerne og er på vej rundt for at genopleve den by, jeg kender så godt. Butikkerne er ikke, som jeg havde hørt, tomme. Man kan købe alt muligt, og priserne svarer stort set til priserne i Khartoum, Sudans hovedstad, hvor jeg netop har været i forbindelse med mit arbejde for ADRA Danmark, hvor jeg er ansat som programkoordinator. Men der er ikke så mange kunder i dem.

En nationaldrik

Normaliteten bekræftes af et besøg på Hotel Capri. Det er dog ikke som hotel at Capri er kendt, men for sin juice. Inden for døren er der en kort gang, hvor folk parkerer deres cykler, før de træder indenfor i en kæmpestor sal med mere end halvtreds små borde.

Der er fyldt med mennesker, som alle sidder med et glas juice og et sugerør foran sig. Der er to størrelser – lille og stor. Og man kan vælge mellem mango, guava, papaya eller banan. En skov af brugte glaskrus med hver et sugerør står på en stor disk, mens servitricer i T-shirts med ’Capri Juice’ skrevet på ryggen balancerer rundt mellem bordene med bakker med fyldte glas.

Den populæreste juice er papaya, som serveres med en halv lime på en lille tallerken. Man presser lidt limejuice ud i papaya-smoothien, rører rundt med sugerøret og prøvesmager. Papaya juice kan købes overalt i Eritrea, selv de mindste byer og serveres altid med lime. Man kan godt tillade sig at kalde det landets nationaldrik.

Rundt i Asmaras gader møder man overalt gadesælgere med store trillebører eller ladcykler fulde af modne og næsten modne papayer. Næst efter papaya-smoothien er det nok en ’sprizz’, som er populærest. ’Sprizz’ betyder ’blanding’ eller ’cocktail’.

I Capri er det en blanding af papaya med guava og bananjuice. En lille ’sprizz’ koster 2 kroner, en stor 4. Papaya er den dyreste frugt, så papaya-smoothien koster henholdsvis 3 og 6 kroner.

Diaspora Eritrea

Kunderne er i alle aldre. Det er folk, som kommer ind fra gaden for at sidde og hygge sig med en svalende drik, før de skal videre. Mange er kunderne er faktisk turister. Flyene til og fra Asmara er pænt fyldte. Men størstedelen af disse turister er diaspora-eritreanere, som er på ferie i det land de eller deres forældre i sin tid flygtede under den lange befrielsesskrig mod Etiopien, som varede 30 år og førte til selvstændighed i 1993.

Februar er bryllupssæson i Eritrea. Det udløser familierejser. Så udover tigrinya – Eritreas nationalsprog - tales der således både engelsk, italiensk, svensk og dansk rundt om bordene på ’Capri Juice’.

Mange af Capris kunder er unge, som sidder med deres smoothie i lang tid. Asmara bærer præg af en flad befolkningspyramide. Eritrea er et land, hvor halvdelen af befolkningen er 14 år eller derunder. Mange søger efter endt militærtjeneste – som i øvrigt kan vare adskillige år – ind mod storbyen i stedet for at vende tilbage til deres landsbyer. Det er et kendt fænomen i hele Afrika, hvor urbaniseringen accelerer voldsomt. Nogle af disse unge har været med i krigen mellem Eritrea of Etiopien 1998-2000. Mange går med krykker og er krigsinvalider uden arbejde.

Blandt disse rastløse unge trives udlængslen. De føler ikke at der er en fremtid for dem i Eritrea. Arbejde er svært at få, lønningerne er lave, så lave, at det er svært at klare sig, hvis ikke man på en eller anden måde får tilskud fra den familie, som lever i udlandet og som jævnligt sender penge tilbage. Det er ikke nyt for eritreanerne, at familier splittes op, og at nogle medlemmer rejser til udlandet. Eritrea har et befolkningstal på omkring 7 millioner, hvoraf ca. 1 million lever i udlandet.